Ved at plante både forårs-, sommer- og efterårsblomstrende sorter kan man have blomster i lyngbedet fra februar til ind i november, og er vinteren mild, kan der være blomster til et godt stykke ind i december. Desuden er de forskellige løvfarver og dekorativ nyvækst også med til at skabe liv og farver i lyngbedet året rundt.
Placering: En absolut forudsætning for succes er masser af lys og god luftcirkulation. Derfor bør bedet anlægges et sted, hvor der er sol det meste af dagen. Det vil også være en stor fordel, at der ikke er for meget læ på stedet. Er luften omkring planterne nærmest stillestående på grund af tæt læbeplantning i nærheden, vil lyngplanterne være våde og fugtige i lang til efter en regnbyge. Dette øger risikoen for svampesygdomme, især når efteråret i øvrigt er mildt og fugtigt.
Særligt efterårslyngen kræver fuld sol. Erica carnea (forårslyng) og sorterne herfra kan godt udvikle sig pænt i meget lys skygge.
Jordbund: Alle lyng kræver en luftholdig, porøs jord. Reaktionstallet (pH) bør være ca. 4 – 5. Dette er et absolut krav, når det drejer sig om calluna (hedelyng), daboecia (irsk lyng) og de fleste erica, men erica carnea og erica x darleyensis (forårslyng) er dog mere tolerante over for afvigelser herfra, idet de godt kan udvikle sig normalt ved et lidt højere reaktionstal.
For at imødekomme disse krav anbefales det, at man på steder med god, veldrænet og let havemuld laver en blanding af ca. 1/3 muld og ca. 2/3 spaghnum (gerne grov). Skal bedet anlægges på et sted med stiv og meget tæt lerjord, er det vanskeligt at ændre egenskaberne i den eksisterende jord så meget, at den bliver tjenlig til lyng. Her vil det oftest være nemmere at lave et hævet bed, opfyldt med et 30 – 40 cm tykt lag af en blanding af ca. 1/3 sand og 2/3 spaghnum, oven på den eksisterende lerjord.
Plantning: For langt de fleste sorters vedkommende vil 4 - 5 planter pr. kvadratmeter være passende. Dværgformerne kan plantes lidt tættere. Den første måneds tid efter plantningen vandes jævnligt indtil planterne er groet fast.
Gødskning: Lyngplanter er nøjsomme, og de er i naturen vant til at vokse på let, næringsfattig jord. Derfor bør de i haverne også kun gives gødning i behersket omfang. Brug f. eks. en god, klorfri blandingsgødning som ’Nitrofoska’ eller tilsvarende, ca. 20 gram pr. kvadratmeter én gang årligt i april. Organisk gødning til surbundsplanter, f. eks. ’Animix’ kan også bruges – følg brugsanvisningen.
Beskæring: Overladt til sig selv kan en del lyngplanter med årene blive temmelig ranglede og åbne med bare grene i midten. Dette kan imødegås ved en behersket beskæring hvert år. Der klippes lige under hovedparten af årets visne blomsterstande. Ganske korte skud med få visne blomster kan man springe over. Principielt skal en sådan klipning foretages umiddelbart efter blomstringens afslutning. Dvs. at f. eks. erica carnea sorterne (forårslyng) klippes i begyndelsen af maj, erica cinerea (grålyng) i august eller først i september og calluna sorterne (hedelyng), når blomstringen er overstået i oktober, november eller december. Hvad sidstnævnte angår er det jo ikke altid lige fristende at komme ud med saksen i efterårets rusk-vejr, og det kan blive en våd og kold affære. Har man ikke mod på dette, kan klipningen af calluna udskydes til marts eller begyndelsen af april.
Skær ikke helt tilbage til gammelt, hårdt træ uden blade, da lyngplanterne sjældent bryder med nye skud herfra.
Andet: Findes der træer og buske i nærheden af lyngbedet, vil en del nedfaldne blade i efterårstiden blive ”fanget” i og imellem lyngplanterne. Dette mindsker muligheden for, at lyngplanterne hurtigt kan blive tørre igen efter regnvejr, og dermed øges risikoen for svampesygdomme. Det tilrådes derfor, at man nogle gange i efterårets løb samler nedfaldne blade fra bedet.
Undlad alle former for vinterdækning af calluna, da en sådan i høj grad øger risikoen for svampesygdomme. Det samme gælder for sorterne af erica carnea og erica tetralix . Let afdækning for barfrost kombineret med stærk forårssol tilrådes dog, når det drejer sig om erica vagans, erica cinerea, erica x stuartii og daboecia.
